top of page

Aktiv i udvikling af lokalsamfundet

Tidligere konsulent og projektleder i integreret landdistriktsudvikling i 25-30 lande i Afrika, Asien og Latinamerika.

 

Hvordan jeg kom i gang

Ved Region Sjællands ”ildsjælekonference” i Maribo, november 2013 gav Hanne W. Tanvig et indlæg, der bekræftede mit synspunkt: at den projektorienterede ildsjælekultur ikke er tilstrækkelig til en bæredygtig landdistriktsudvikling. Hun præsenterede også indholdet af landmaster uddannelsen. Begge dele gav inspiration til: 1) Muligheden for at sammenligne resultater fra mit tidligere arbejde med landdistriktsudvikling i Danmark, 2) Om min proaktive tilgang som ”ekspert” og projektleder kunne udfordres med en mere teoretisk tilgang til emnet og 3) Om denne tilegnede nye viden ville kunne anvendes i praksis.

 

A-eller B-hold

Min interesse og behov tilgodeses bedst med emnerne på a holdet med temaet landdistriktsudvikling ”landdistriktspolitik i teori og praksis”. For praktisk anvendelse af ny viden er b holdet med temaet ”landskabsforvaltning” af samme betydning for en helhedsorienteret udvikling. Jeg studerer derfor også litteratur for b-holdet i det omfang det er muligt.

 

Hvad er det bedste?

Det bedste er kursernes parallelle forløb af a og b holdene, og den omfattende og varierende faglige baggrund af kursisterne, der stort set alle deltager som et led i deres arbejde og med det formål at bruge den tilegnede viden til forbedring af dette. Desuden er kombinationen mellem teori og praksis velegnet som grundlag for implementering og for skabelse af et nyttigt netværk.

 

Hvad jeg skal bruge uddannelsen til

Et af formålene med min deltagelse i kurset er at kombinere ny tilegnet viden med en proaktiv implementering i det lokalområde jeg repræsenterer. Denne implementering er under forberedelse.

 

Resultater

De to første moduler af uddannelsen har indtil videre givet mulighed for, i højere grad end tidligere, at synliggøre hvordan de stedbundne ressourcer i form fysiske, humane og sociale kapitaler kan mobiliseres gennem en lokal netværksstyret udvikling indenfor myndighedernes faciliterende rammer.     

bottom of page